Annonce

Annonce

Brev:

Har han brug for mere mad?


19. december 2014

Alder:
6 mdr.

Har han brug for mere mad?

Kære Helen

Så er jeg her igen med endnu et spørgsmål om mad.

Min søn, der bliver 6 måneder om 10 dage, er i løbet af de sidste to-tre uger gået fra at sove 6-8 timer i streg om natten til nu kun at sove 3-4 timer ad gangen. Det er som sådan ikke noget problem, da han hurtigt falder i søvn igen efter amningen. Men kan det mon være fordi han har brug for mere mad?

Han får pt. grød med frugtmos til frokost og grøntsagsmos sen eftermiddag og så ellers mælk ca. 8 gange. Han følger jo egentlig bare nu den dagsplan, du tidligere har sendt mig, men når jeg ved, at han tidligere har kunnet sove et noget længere stræk, så strejfede tanken om mad mig. I takt med at han fysisk bliver større og bevæger sig mere, så forbrænder han jo også mere energi. Jeg overvejer derfor, om vi skal indføre morgengrød nu, eller er det stadig for tidligt? Det går strygende med de to andre måltider, og han har en god appetit.

Vi har desuden lige været nede i vuggestuen og snakke med dem om hans vaner osv. og høre om, hvordan dagen forløber, og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre din mening om mad og mælk. Deres model er nemlig baseret på både lidt mindre mad og lidt mindre mælk end din bog om børn og mad, og det bekymrer mig en smule. Ifølge den børnelæge, der er tilknyttet stedet, skal et 6 måneder gammelt barn kun have 750 ml mælk om dagen, hvilket trods alt er en del mindre, end du har anbefalet mig i et af dine tidligere svar (1000 ml). Hun mente derfor, at han i princippet kan nøjes med at få mælk morgen, sen eftermiddag og aften (han forventes åbenbart også at sove hele natten uden mælk). I vuggestuen vil han få frokost (omkring 175 gram grøntsager og kød/fisk) og eftermiddagsfrugtmos, og det ligger helt fast, dog med fleksible tidpunkter alt efter barnets rytme. Jeg forestiller mig derfor, at dagsplanen til januar kommer til at se således ud (tidspunkterne for søvn er ...


Annonce

... baseret på, hvordan rytmen kører lige nu):

6.45: Vågner, ammes, ren ble og tøj på.
7.15: Havregrød/øllebrød
8: Afleveres i vuggestuen
9-10: mælk?+formiddagslur
11: Frokost
12.15-14.15: mælk?+middagslur
15.30: Frugtmos
16.30: Hentes, evt. ammes inden vi kører, og muligvis powernap på vej hjem i bilen. Han springer den nogle dage allerede over, hvis han har sovet lang middagslur, men så er eftermiddagen lang at komme igennem
17.30: Aftensmad
18.30-19.30: Bad, hygger
19.30: Ammes og puttes
23.30: Ammes
03/03.30: Ammes
Vi har ingen tidlig morgenamning, og hvis han en sjælden gang vågner omkring kl. 6 og ammes, kan jeg ikke få ham til at sove igen, så den amning springer vi med glæde over.

Du har i et tidligere svar anbefalet, at vi fik introduceret en flaske, men det var desværre allerede for sent. Han afviste/afviser den på det kraftigste, også med min mælk i! Heldigvis forholder det sig sådan, at jeg arbejder i samme bygning som vuggestuen, og både min arbejdsgiver og vuggestuepersonalet er meget fleksible, så jeg kan gå ned og amme ham, når han har behov for det. Jeg kan være dernede i løbet af to minutter og kan faktisk søge om i alt to timers ”ammefri” om dagen fordelt som det passer os. Dermed ikke sagt, at vi ikke fortsætter med at prøve med flasken her i juleferien, hvor far er hjemme om dagen til at prøve, når den bette er frisk og veludhvilet. Det ville jo være nemmere, og jeg vil også meget gerne snart kunne dele mælketjansen med far – især nu hvor vi efter megen træning er kommet så langt, at al gåen og vuggen i søvn og sove i favn endelig er kommet helt til livs:)

Men altså, ud fra den mængde mad han får i vuggestuen (som vi ikke rigtig kan ændre på), vil du så ikke kigge på vores dagsplan og evt. foreslå ændringer, så vi sikrer, at han får det han skal have?

På forhånd mange tak for dit svar og rigtig god jul til dig.

Venlig hilsen
Christina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce